mandag den 28. september 2015

Tiden løber, og nu er vi i finalen

Det er svært at nå det hele, det må jeg erkende, og en af de ting som bliver tilsidesat er at få skrevet her på bloggen.
Sådan er det at drive 1 mands firma, hvor man selv står for alt, lige fra rengøring til indkøb og design, betjening af kunder, deltagelse på messer og opdatering af netbutik osv.

Det er efterhånden 10 mdr. siden jeg sidst fik skrevet noget her, men nu er der for alvor noget at skrive om.
For helt uden at røre en finger, er Katrinelund blevet nomineret til Hendes Verdens konkurrence: Danmarks Dejligste Garnbutik 2015, og er endda kommet i finalen.
Det er jeg meget beæret over, for det er jo fordi at nogen af mine kunder synes at min butik er det værd. Mange tak for det!

Om man så er den heldige der vinder titlen skal tiden jo vise? Det kommer an på hvor mange der vil stemme på Gårdbutikken Katrinelund Men uanset hvad resultatet bliver, så er det jo en ære at have været med.